Om mig

Guddi Steinfath: Læge og kiropraktor med dedikation til skræddersyede løsninger

Trods mit lidt specielle navn, Guddi Steinfath, så er jeg pæredansk. Jeg trådte ind i sundhedsverdenen for over 20 år siden, og har udviklet patientforståelse, både som læge og kiropraktor, gennem arbejdet med mennesker, både i skadestuen, på operationsgangen og i almen  praksis. Som både læge og kiropraktor har jeg etableret en praksis, som er forankret i grundig kommunikation, høj faglighed og skræddersyede løsninger.

Fra starten af enhver behandlingsproces sætter jeg en ære i at lytte og forstå mine klienters ønsker og behov. Min indledende samtale, som er mere end blot spørgsmål og svar – men en dybdegående samtale, giver mig indsigt i hver enkelt klients individuelle situation. Dette grundige udgangspunkt giver mig mulighed for at levere en skræddersyet og målrettet behandlingsplan, der passer til hver enkelt patients krop og livsstil.

I mødet med mig vil du opleve høj faglighed indenfor både det lægevidenskabelige og indenfor kiropraktikken, hvor grundig kommunikation, høj kvalitet og god service er i højsæde. Min baggrund som både læge og kiropraktor sikrer dig et højt fagligt niveau, og dermed en tryghed for dig i et behandlingsforløb hos mig.

Det er ikke kun faglighed der er vigtig for mig i mødet med dig, jeg skaber et rum, hvor der er en afslappet og behagelig stemning, et rum hvor der er plads til smil og latter.

Mit ønske er at du ved få besøg hos mig i kombination med introduktion til hvad du selv kan gøre, hurtigt kommer “på benene igen”, så du på kort tid får genoprettet den rette balance i kroppen.

Jeg samarbejder med alle forsikringsselskaber og sundhedsordninger, Pension Danmark, PFA, Tryg, Falck Healthcare, Danica, Codan, Prima Care, Nordic netcare og mange flere. 

Uddannelse

  • 2000 – Uddannet kiropraktor ved Syddansk Universitet
  • 2008 – Uddannet læge ved Syddansk Universitet

Erhvervsmæssig erfaring

  • 2016 – 2019 – censor på kiropraktorstudiet ved SDU
  • 2014 – feb. 2019 – Lægevisitator SundhedsDoktor (virksomhedsordning)
  • 2008 – 2015 – turnuslæge, intolæge og 1.reservelæge, Ortopædkirurgisk afd. OUH
  • 2002 – fortsat – Kiropraktor ved Falck Healthcare
  • 2001 – 2002 – Studieadjunkt SDU
  • 2000 – 2008 – Undervist i kommunikation for medicin- og kiropraktorstuderende på SDU

Medlem af Dansk Kiropraktorforening og Dansk Idrætsmedicinsk selskab

null
Guddi Steinfath
Læge og kiropraktor

Email: guddisteinfath@hotmail.com
Mobiltelefon: (+45) 30 40 50 66

null
Ravel
Wellbeing konsulent
Privatliv
Kiropraktisk klinik /v Guddi Steinfath

Nødvendige cookies

Tredjeparts-cookies